E-mail: admin@tro.dk

Frelsen findes kun hos Jesus Kristus:

Han kommer igen

"dagens by 11-okt-26", en ny by at bede for hver dag. I dag har vi valgt:
Jelling

Jelling - kirken set fra Gorms Høj.JPGJelling er en stationsby i Sydjylland med 3.370 indbyggere (2014), beliggende i Jelling Sogn ca. 10 kilometer nordvest for Vejle. Byen ligger 105 meter over havets overflade. Jelling ligger i Vejle Kommuneog hører til Region Syddanmark. Byen er først og fremmest berømt for de olddanske monumenter Jellingstenene.

Jelling Kirke er en frådstenskirke fra ca. år 1100. Der har tidligere ligget tre trækirker på stedet. Harald Blåtand rejste den første kirke på stedet sandsynligvis som gravminde over sin far Gorm den Gamle.

Den lille Jellingsten blev rejst omkring år 950 af Gorm den Gamle over hustruen Thyra Danebod. Den store Jellingsten er rejst af Gorms søn Harald Blåtand omkring år 965 som et minde over hans afdøde forældre Gorm og Thyra og med en erklæring om, at "Harald samlede Danmark og Norge og gjorde danerne kristne". Sidstnævnte sten har man også kaldt for Danmarks dåbsattest.

Til Jelling-monumenterne hører også de to kæmpegravhøje, hvor det menes at Gorm og Thyra har ligget begravet. Disse er blandt de største i Danmark.

Hvis du har hjerte for at bede sammen med os for denne by, står vi flere sammen!
I en lille by i Maine var der åndelig set ret dødt for nogle år siden. Kirkerne udrettede ikke noget. Men der kom nogle få gudfrygtige mænd i kirkerne, og disse mænd sagde til hinanden: "Her er vi, ulærde lægmænd, men der skal gøres noget for vores by. Lad os danne en bønnegruppe, hvor vi alle fokuserer vores bønner på den samme person. Hvem skal det være?" De valgte en af de mest hårdhjertede mænd i byen, en forstokket dranker, og de rettede alle deres bønner mod ham. Efter blot en uge var han blevet frelst. Så udvalgte de en anden mand, og han blev også snart omvendt. Sådan blev de ved i et år, og da var to eller tre hundrede mennesker kommet til tro, og ilden fra deres bønner havde nu spredt sig til et større område.
R. A. Torrey