E-mail: admin@tro.dk
Dato for offentliggørelse
24 Apr 2013 00:34

Sådan kan du studere et emne!

Matt 4, 4
+ 7 + 10

v4  Men han svarede: »Der står skrevet: Mennesket skal ikke leve af brød alene, men af hvert ord, der udgår af Guds mund.
v7 Jesus sagde til ham: »Der står også skrevet: Du må ikke udæske Herren din Gud.
v10 Da svarede Jesus ham: »Vig bort, Satan! For der står skrevet: ›Du skal tilbede Herren din Gud og tjene ham alene.«

Kol 2, 8

Se til, at ingen fanger jer med filosofi og tomt bedrag, der bygger på menneskers overlevering, på verdens magter og ikke på Kristus.

Dan 2,27- 28

v27 Daniel svarede kongen: »Den hemmelighed, som kongen spørger om, kan hverken vismænd, besværgere, mirakelmagere eller himmelgranskere fortælle kongen.
v28 Men der er en Gud i himlen, som kan åbenbare hemmeligheder, og han har meddelt kong Nebukadnesar det, som skal ske ved dagenes ende. Sådan var din drøm og de syner, der gik gennem dit hoved, da du lå på dit leje

Ordsp 30, 5 - 6

v5 Ethvert ord fra Gud er lutret, han er skjold for dem, der søger tilflugt hos ham.
v6 Føj intet til hans ord, for at han ikke skal irettesætte dig, så du står som løgner.

Lukas 10, 26

Han sagde til ham: »Hvad står der i loven? Hvad læser du dér?«

Neh 8, 8

De læste tydeligt op af bogen med Guds lov og forklarede meningen, så man kunne forstå det, der blev læst.

Hebr 4, 12

For Guds ord er levende og virksomt og skarpere end noget tveægget sværd; det trænger igennem, så det skiller sjæl fra ånd og marv fra ben og er dommer over hjertets tanker og meninger

Salme 146, 3 - 4

v3 Stol ikke på stormænd, på mennesker, de kan ikke frelse.
v4 De udånder og vender tilbage til jorden, og den dag er deres planer blevet til intet.

Jeremias 14, 14

Men Herren sagde til mig: »Profeterne profeterer løgn i mit navn. Jeg har ikke sendt dem, jeg har ikke givet dem befaling og ikke talt til dem. Løgnesyner, falske spådomme og svig ud af deres eget hjerte profeterer de for jer.«

Apg 17,11

Disse jøder var mere imødekommende end jøderne i Thessalonika, de modtog ordet med megen velvilje og granskede dagligt Skrifterne for at se, om det forholdt sig sådan.

Åb 22,
18 - 19

v18 Jeg vidner for enhver, der hører profetordene i denne bog: Føjer nogen noget til dem, vil Gud tilføje ham de plager, der er skrevet om i denne bog,
v19 og trækker nogen noget fra ordene i denne profetiske bog, vil Gud fratage ham hans del i livets træ og i den hellige by, som der er skrevet om i denne bog.

Jer 29,13

Søger I mig, skal I finde mig. Når I søger mig af hele jeres hjerte,

Se også (Hvordan læser du? 2-7) Våg Matt 24,42; 25,13; Mark 13,35-38;

Vær rede Matt 24,44; Luk 12,40; 1Pet 1,13;

"dagens by 22-apr-25", en ny by at bede for hver dag. I dag har vi valgt:
Hedehusene-Fløng

Hedehusene er en stationsby  Nordøstsjælland med 11.584 indbyggere, beliggende på banestrækningen København-Roskilde. Byen ligger i Høje-Taastrup Kommune og hører til Region Hovedstaden. Den fungerer som satellitby til Hovedstadsområdet. Hedehusene opstod ved den første jernbanestrækning fra København mod Vestsjælland.

Kallerupstenen er en af Danmarks ældste runestene. Stenen er fra ca. 800 - 825. Stenen blev fundet ved Kallerup nord for Hedehusene i 1827. Den er i dag opstillet ved Ansgarkirken. Teksten er: "Hornbores, Svides ætlings sten."

Kirken fik sit navn ved indvielsen i 1921 efter Ansgar, der kom til landet i samme periode som Kallerupstenen blev rejst.

På Kallerupstenen ses to små skålformede fordybninger. De menes at være elementer i en kult, der er meget ældre end runerne.

Ved anlæggelsen af den første landevej mellem København og Roskilde i 1642, Kongevejen, bød kong Christian IV, at der blev bygget et hus for en foged til bevogtning af bommene ved vejen. Det blev det første hus på Heden - senere Hedehusene. Kong Christian IV er sådan set Hedehusenes grundlægger. Vejen måtte opgives som kongevej omkring 20 år senere, og Kongens Hedehus blev kro.

Kongevejen forfaldt og erstattes i 1700-tallet af den nuværende Roskildevej, der passerer Hedehusene. Det er i Hedehusene, at Roskildevej (vejen fra København mod Roskilde) går over i Københavnsvej (vejen fra Roskilde mod København).

Hvis du har hjerte for at bede sammen med os for denne by, står vi flere sammen!
Han kommer tilbage til sine disciple og finder dem sovende, og han sagde til Peter: “Så kunne I da ikke våge blot en time sammen med mig? Våg, og bed om ikke at falde i fristelse. Ånden er rede, men kødet er skrøbeligt."
Jesus (Matt 26,40-41)