E-mail: admin@tro.dk
Dato for offentliggørelse
13 Sep 2017 00:35
Dokumenttype
Forkyndelse
Emner
Tabernaklet
Forfatter
Simon Griis

Vi kender alle beretningen om Bileam, som tre gange forsøgte at forbande Israel for kongen Balak. Hver gang kom Guds Ånd over ham, og han måtte i stedet velsigne Israel. 

De to første gange, kunne han kun se en del af Israels lejr, og derfor bad han Balak om at føre ham højere op på bjerget. Til sidst stod han med udsyn over hele lejren, og her udbrød han – til Balaks store frustration - sin fantastiske profeti om den Messias, som engang skulle udspringe af dette folk i dalen. Han forudsiger ganske enkelt Jesus.

Men lad os lige lægge mærke til detaljerigdommen i profetien. Bileam udbryder:

”Jeg ser ham, dog ikke nu, skimter ham, men ikke nær. En stjerne træder frem fra Jakob, en herskerstav rejser sig fra Israel”

Dette er en af Gammel Testamentes fantastiske Messiasprofetier. Bileam ser Kristus, han ser endda løven, som bliver symbolet på Guds Messias, Løven af Juda stamme. 

MORGENSTJERNEN 
Bileam kunne have sagt mange ting om den kommende Messias, men han nævner specifikt stjernen, der skal træde frem fra Jakob, Israel. Selvfølgelig er denne stjerne Messias selv, vor lysende morgenstjerne, Davids rodskud og ætling, som stiger op i vore hjerter.

Men der ligger mere i Bileams stjerne. Bileam var fra egnene ved Irak, og forudsiger her en stjerne, som skal træde frem. 1.500 år senere ser mænd fra samme egn som Bileam en forunderlig stjerne, og da de følger den, leder den dem til et sted i Betlehem, hvor de finder det drengebarn, som Bileam har profeteret om, Messias, Israels håb.

LOVPRISNINGEN AF ISRAELS TELTE 
Der er endnu en detalje. Man kan undre sig over, at den væsentligste del af Messiasprofetien ikke kom før Bileam kunne se hele lejren, og da han så den, udbryder han:

”Hvor dejlige er dine telte, Jakob, dine boliger, Israel! Som palmer i lange rækker, som haver ved en flod, som aloe-træer, Herren har plantet, som cedertræer ved vand”

Hvorfor lovpriser han teltene og boligerne? Hvorfor ikke folket, som han skulle forbande? Måske fordi han ser noget, vi ikke lige opdager med det samme?

Gud beordrede Moses at lejre folket efter en specifik plan, og derved kom Israels lejr til at tage en bestemt form. 

KORSET I TABERNAKLET
De fleste af os kender til korset i Tabernaklet. Hele Tabernaklet er jo en profetisk billedbog, der i alle sine detaljer peger frem på Kristus, forsoningsværket og menigheden.

I Tabernaklet ser vi korset. Horisontalt står den syvarmede lysestage, røgelsesalteret, og skuebrødsbordet. De symboliserer vore liv i menigheden. 

"Vertikalt” ser vi vores livs forvandling fra en fortabt synder til et Guds barn, der kan stå med frimodighed bag forhænget i det allerhelligst 

Vi starter ved indgangen, som er Jesus selv. Så når vi til kobberalteret, der symboliserer Kristi offerdød på korset. Hertil er vi syndere frelste af nåde. Derefter når vi til tvættekaret inderst i forgården. Dette er et symbol på Ordet, som renser os. Hertil måtte kun præster gå. Resten af Israel måtte ikke gå så langt ind. Men vi er alle præster i den nye pagt, og alle har vi adgang til tvættekaret.

Så går vi videre ind i det hellige, hvor røgelsesalteret står ligefrem. Dette er vores bønsliv i menigheden og i lønkammeret, hvor vi står ind for Gud. På hver side af os finder vi symboler på menigheden, den syvarmede guldlysestage, formet som et træ og skuebrødsbordet med brødene.

Inde i det allerhelligste står pagtens ark, som er et billede på Kristus selv. Her finder vi nådestolen, som er Kristi trone. Ved Kristi blod har vi fået adgang ind bag forhænget i det allerhelligste.

KORSET I LEJRORDNINGEN
Dette kors i Tabernaklet gentager sig i lejrordningen, som Bileam så den. Gud beordrede, at når Israel skulle lejre sig, så måtte de sætte Tabernaklet op midt i lejren, og derefter skulle stammerne lejre sig tre og tre på hver side af Tabernaklet.

Ruben med to stammer mod syd, 
og de udgjorde 151.450

Dan med to stammer mod nord, 
og de udgjorde 157.000

Efraim med to stammer mod vest, 
og de udgjorde 108.000


Juda med to stammer mod øst, 
og de udgjorde 186.400


På billedet her, som Peter Hvidtved Larsen har lavet for mig til en undervisningsserie om Tabernaklet, kan man ane den figur, som tegner sig.

Herunder er en anden tegning af de telte og boliger, som fik Bileam til at proklamere sin profeti om Kristus, Løven af Juda stamme, den lysende morgenstjerne, som en dag skulle dø på et kors og blive hele verdens frelser.


"dagens by 28-aug-26", en ny by at bede for hver dag. I dag har vi valgt:
Vamdrup

Vamdrup Kirke1.JPGVamdrup er en stationsby i Sydjylland med 5.022 indbyggere (2014), beliggende 8 km syd for Lunderskov, 13 km sydøst for Vejen og 15 kilometer sydvest for Kolding. Byen hører til Kolding Kommune og ligger i Region Syddanmark. Vamdrup hører til Vamdrup Sogn, og Vamdrup Kirke ligger i byen.

Terrænet omkring Vamdrup er en forholdsvis flad hedeslette, som bl.a. gennemskæres af den øverste del af Kongeåen, der løber syd for byen. Vest for byen får Kongeåen tilløb af Vamdrup Å, som kommer fra Søgård Sø øst for Vamdrup og løber gennem den nordlige del af byen. I den vestlige del af byen får Vamdrup Å tilløb af Nagbøl Å, som løber gennem Bønstrup Sø nord for byen.

Vamdrup-området har været befolket siden Ældre stenalder. Der er fundet flinteredskaber på Vamdrupgårds marker nær Bønstrup Sø.

Fra bronzealderhøjen Guldhøj i Holt vest for Vamdrup blev der i 1891 udgravet 3 egekistegrave, som i dag er udstillet på Nationalmuseet.

Der er fundet en del tegn på, at området omkring Vamdrup for alvor blev beboet i slutningen af Jernalderen og i Vikingetiden. Navnet "Vamdrup" stammer fra Vikingetiden, og endelsen -drup angiver, at der er tale om en udflytterlandsby. Det menes dog, at navnet har været knyttet til gården Vamdrupgård, som oprindeligt hed Vamdrup.

Vamdrup Kirke er bygget i romansk stil og stammer fra 2. halvdel af det 12. århundrede. Den er større end de fleste landsbykirker, hvilket peger på en tilknytning til Vamdrupgård samt på, at området har været ganske tæt befolket allerede i den tidlige Middelalder.

Af Valdemar Sejrs jordebog fra 1231 kan udledes, at Vamdrup allerede i den tidlige Middelalder var en del af Anst Herred og dermed en del af Nørrejylland. Da landet senere blev inddelt i sysler, kom Vamdrup med i Almindsyssel, som også er en del af Nørrejylland og i øvrigt var underlagt kongen.

Hvis du har hjerte for at bede sammen med os for denne by, står vi flere sammen!
En mand vil ikke give sig selv helt og fuldt til sin kone, før de er alene; og sådan vil det også være med Kristus og en kristen. Men når de er alene, vil der både være hemmelige kærtegn, varme favntag, intime berøringer, kærlige ord og fortrolige opdagelser. Alt dette bør vi også forvente af Gud, når vi søger hans ansigt i vores hemmelige lønkammer.
frit efter Thomas Brooks